DSV, 305 - Afbrydelse af aktietilbagekøbsprogram i DSV A/S

23.06.2008

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 305

Afbrydelse af aktietilbagekøbsprogram i DSV A/S

Med baggrund i det forventede køb af ABX Logistics afbrydes pr. 20. juni 2008
”Safe Harbour” aktietilbagekøbsprogrammet offentliggjort i Fondsbørsmeddelelse
nr. 295 af 29. april 2008.  Dette er i overensstemmelse med DSV's tidligere
udmeldinger omkring målsætninger for kapitalstruktur, hvor koncernen efter
forventet køb af ABX Logistics vil få en kraftig forøgelse af koncernens netto
rentebærende gæld.

Handelsdag
Tilbagekøbt antal Gennemsnitlig handelskurs
Beløb DKK
Akkumuleret for handelsdag 1-35     1.732.000 119,17 206.404.841
36: 20. juni 2008       45.000 120,30 5.413.500
Akkumuleret for handelsdag 1-36 1.777.000     119,20 211.818.341

DSV's samlede aktietilbagekøb i perioden fra den 29. april 2008 til den 20.
juni 2008 udgør således 1.777.000 stk. aktier til en samlet anskaffelsessum på
211,8 millioner kroner.

Ovenstående handler medfører, at DSV A/S i alt ejer 18.627.927 stk. aktier á
nominelt 1 kr. i DSV A/S, svarende til 9,24% af det samlede antal udstedte
aktier på 201.500.000 stk.

Seneste anmeldelse var pr. 19. juni 2008, hvor det blev anmeldt, at DSV A/S
ejede 9,22% af selskabets aktiekapital.

Spørgsmål rettes til økonomidirektør Jens H. Lund på telefon 43 20 30 40.

Med venlig hilsen
DSV

Kurt K. Larsen Jens H. Lund
Adm. direktør Økonomidirektør