AKTIETILBAGEKØB EFTER ”SAFE HARBOUR” METODEN
Selskabsmeddelelse nr. 349
DSV's bestyrelse har besluttet at købe selskabets egne aktier tilbage i
overensstemmelse med bemyndigelsen givet på generalforsamlingen pr. 26. marts
2010.
DSV besidder pr. 26. marts 2010 140.727 styk egne aktier a 1 krone svarende til
0,07 % af DSV's aktiekapital.
Formål
Formålet med aktietilbagekøbet er afdækning af koncernens incitamentsprogram.
Tidshorisont
Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 29. marts 2010 til og med den
28. april 2010. I denne periode vil DSV købe op til 1.000.000 styk egne aktier
dog kan der købes op til en maksimal værdi af 110 millioner kroner i
aktietilbagekøbsprogrammet efter bestemmelserne i EU's forordning nr. 2273/2003
af 22. november 2003, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner
børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af
insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.
Vilkår for aktietilbagekøbet
• DSV skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse
fra DSV træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden
for de offentliggjorte rammer. DSV antager Nordea Bank Danmark A/S som
finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.
• Det maksimale vederlag, DSV kan betale for aktier opkøbt under programmet, er
110 millioner kroner, og der kan maksimalt købes 1.000.000 stk. aktier svarende
til 0,48% af den nuværende aktiekapital i DSV A/S.
• Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af
aktiekursen på den senest uafhængige handel og den højeste foreliggende
uafhængige tilbudskurs på NASDAQ OMX Copenhagen på handelstidspunktet. Denne
begrænsning medfører, at DSV næppe kan forvente at udnytte sin fulde daglige
tilbagekøbsramme.
• Der vil maksimalt på hver børsdag blive købt aktier i selskabet svarende til
25% af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier, der blev handlet på NASDAQ
OMX Copenhagen inden for de 20 handelsdage, der går forud for købstidspunktet.
• Rapporteringspligterne efter lovgivningen og reglerne for NASDAQ OMX
Copenhagen skal opfyldes inden for de gældende frister.
Spørgsmål rettes til finansdirektør Jens H. Lund på telefon 43 20 30 40.
Med venlig hilsen
DSV
Jens Bjørn Andersen Jens H. Lund
Adm. direktør Finansdirektør