DSV, 514 - Aktietilbagekøb i DSV A/S

05.09.2013

Den 30. juli 2013 igangsatte DSV A/S det offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 508 af 30. juli 2013. I henhold til programmet vil DSV A/S i perioden fra 30. juli til 24. oktober 2013 købe egne aktier op til en maksimal værdi af DKK 300.000.000, dog maksimalt 3.000.000 stk. aktier svarende til 1,67 % af den nuværende aktiekapital i DSV A/S. Programmet udføres efter "Safe Harbour" bestemmelserne i EU's forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003. DSV A/S vil derfor hver 7. handelsdag offentliggøre de akkumulerede køb under programmet.

DSV A/S’ samlede aktietilbagekøb i perioden fra den 30. juli 2013 til den 5. september 2013 udgør 897.688 stk. aktier til en samlet anskaffelsesværdi på 132,6 millioner kroner.

Pr. dags dato ejer DSV A/S 4.095.129 stk. aktier á nominelt 1 kr. i DSV A/S, svarende til 2,28 % af det samlede antal udstedte aktier på 180.000.000 stk.

Spørgsmål rettes til Investor Relations Director Flemming Ole Nielsen på telefon +45 43 20 30 40.

Med venlig hilsen
DSV A/S