Selskabsmeddelelse nr. 634
12. maj 2016
Væsentlige hoved- og nøgletal for delårsrapporten for perioden 1. januar - 31. marts 2016
(DKK mio.) 1. kvartal 2016 1. kvartal 2015
Nettoomsætning 15.319 12.601
Bruttofortjeneste 3.607 2.682
Resultat af primær drift før særlige poster (EBIT før særlige poster) 643 641
Overskudsgrad 4,2% 5,1%
Conversion ratio 17,8% 23,9%
Særlige poster, nettoomkostninger 370 -
Resultat før skat 319 569
Justeret resultat for perioden 527 454
Regulerede frie pengestrømme 362 143
Udvandet justeret resultat pr. aktie á 1 kr. for perioden 2,83 2,65
Adm. direktør Jens Bjørn Andersen: "Købet af UTi har fyldt meget i første kvartal af 2016. Vi overtog selskabet i slutningen af januar, og vi er nu i fuld gang med integrationen. Vi er kommet godt fra start, og processen forløber planmæssigt. Det er ekstremt vigtigt, at vi i denne fase tager godt hånd om vores kunder — det er vi foreløbig lykkedes med, og det er noget, vi følger tæt. UTi har, som ventet, bidraget med et tab i de første par måneder, men den øvrige DSV-forretning har fortsat den gode udvikling fra 2015. Samlet set er vi meget tilfredse med at levere et driftsresultat for kvartalet på niveau med sidste år."
De tidligere udmeldte forventninger til 2016 fastholdes.
Henvendelse vedrørende delårsrapporten rettes til:
Adm. direktør Jens Bjørn Andersen, telefon 43 20 30 40
Finansdirektør Jens H. Lund, telefon 43 20 30 40
Direktør for Investor Relations Flemming Ole Nielsen, telefon 43 20 33 92 eller e-mail investor@dsv.com
Denne meddelelse er tilgængelig på www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.
Med venlig hilsen
DSV A/S