DSV - ABX LOGISTICS Worldwide NV/SA indgår forlig i amerikansk retssag

31.01.2013
 

 

ABX LOGISTICS Worldwide NV/SA har indgået aftale om forlig i et amerikansk gruppesøgsmål, der vedrører anklager om konkurrencebegrænsende adfærd i forbindelse med opkrævning af visse gebyrer for speditionsydelser. ABX LOGISTICS Worldwide NV/SA er et datterselskab i DSV koncernen, og blev overtaget i forbindelse med købet af ABX LOGISTICS i 2008.

Forliget afventer godkendelse af de amerikanske domstole og indebærer, at ABX LOGISTICS Worldwide NV/SA skal betale 3,5 millioner US dollar.  

DSV vil søge refusion for det økonomiske tab hos de tidligere ejere af ABX LOGISTICS i henhold til de aftaler, som er indgået med disse. Baseret herpå er det DSV's vurdering, at sagen ikke vil få indflydelse på koncernens finansielle stilling.

Spørgsmål rettes til Investor Relations Director Flemming Nielsen på telefon +45 43 20 30 40.

 

Med venlig hilsen

DSV A/S