DSV, 321 - Indbydelse til generalforsamling

15.04.2009

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 321


Indbydelse til generalforsamling


De indbydes herved til selskabets ordinære generalforsamling, der afholdes

torsdag, den 30. april 2009, kl. 13.00



RADISSON SAS FALCONER HOTEL & CONFERENCE CENTER,
FALCONER SALEN
Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Efter generalforsamlingen vil der blive serveret et lettere traktement.

Dagsorden:


1. Ledelsens beretning om selskabets virksomhed i 2008.


2. Forelæggelse af årsrapport 2008 med revisionspåtegning og med forslag om
vederlag til bestyrelsen til generalforsamlingens godkendelse.


3. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport
2008.

Bestyrelsen foreslår udbytte på kr. 0,00 pr. aktie.


4. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er:
Kurt Kokhauge Larsen
Erik B. Pedersen
Per Skov
Hans Peter Drisdal Hansen
Kaj Christiansen

Baggrundsoplysninger om de genopstillede kandidater er vedlagt.

Bestyrelsen foreslår genvalg med undtagelse af Hans Peter Drisdal Hansen, som
ikke søger genvalg.

Bestyrelsen foreslår endvidere Annette Sadolin indvalgt i bestyrelsen (nyvalg).

Baggrundsoplysninger om den nyopstillede kandidat er vedlagt.



5. Revisorvalg.
Selskabets revisor er Ernst & Young, Godkendt Revisionsaktieselskab (CVR nr. 26
05 23 94).
Bestyrelsen foreslår genvalg af Ernst & Young.


6. Forslag til behandling.


7. Eventuelt.

Ad punkt 6:

Der foreslås følgende vedtægtsændringer:

(A) Fra bestyrelsen:

§ 4b skal fremover lyde således:

"På den ordinære generalforsamling den 30. april 2009 har generalforsamlingen
besluttet at vedtage nye overordnede retningslinjer for selskabets
incitamentsaflønning af selskabets direktion.

Retningslinjerne er offentliggjort på selskabets hjemmeside."


(B) Fra bestyrelsen:

§ 5 skal fremover lyde således:

"Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse helt eller
delvist.

Selskabets aktier skal udstedes på navn og noteres i selskabets aktiebog.

Der gælder ingen indskrænkninger i aktiernes omsættelighed."

Det ovenfor anførte forslag kræver kvalificeret flertal. Forslaget skal derfor
tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de afgivne stemmer som af den på
generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, jf.
Ak¬tie¬sel¬skabs¬lovens § 78.


(C) Fra bestyrelsen:

Selskabets autoriserede aktiebogsfører, VP Investor Services A/S har ændret sin
tidligere kontoradresse.

Som følge heraf skal vedtægternes § 5a fremover lyde således:

"Selskabets aktiebog skal på selskabets vegne føres af en af bestyrelsen
udpeget aktiebogsfører:

VP Investor Services
Weidekampsgade 14
2300  København S"

Denne vedtægtsændring implementeres uden afstemning.



Bemærkninger til de fremsatte forslag:

Vedrørende forslag A:

Forslaget indebærer en mindre justering af selskabets retningslinjer for
gennemførelse af incitamentsprogrammer efter generalforsamlingsbeslutningen den
30. april 2008.

Langt den overvejende del af retningslinjerne blev gennemført allerede ved
generalforsamlingens beslutning den 30. april 2007, og disse bestemmelser er
med en enkelt undtagelse, i forhold til justeringen pr. 30. april 2008,
opretholdt i nærværende forslag.

Som følge af en midlertidig udvidelse af direktionen i 2008 blev det på
generalforsamlingen den 30. april 2008 besluttet at forøge antallet af de
aktieoptioner, der kan allokeres til direktionen fra 10% til 15 %. Allerede på
dette tidspunkt blev det dog bekendtgjort, at der alene var tale om en
midlertidig ændring af de hidtidige regler og at retningslinjerne forventedes
ændret på ny ved generalforsamlingen i 2009.

I overensstemmelse hermed foreslås retningslinjerne justeret således, at
direktionen maksimalt må modtage 10% af samtlige aktieoptioner tildelt pr. år
mod de nuværende 15%.

Reglerne er samlet som bilag 1 til nærværende indkaldelse og skal vedtages af
generalforsamlingen for at være gældende. Derefter bliver de offentliggjort på
sel¬¬skabets hjemmeside, således at alle til stadighed har adgang til at gøre
sig bekendt med den incitaments-politik, som gælder i koncernen for alle
medarbejdere.

Vedrørende forslag B:

Det er allerede i dag en overvejende hovedregel, at udøvelse af de sædvanlige
rettigheder i DSV som for eksempel afgivelse af stemmer på selskabets
generalforsamling forudsætter aktiernes notering på navn, jf. vedtægternes §
13.

Det foreslås derfor, at selskabets aktier generelt omkvalificeres til
navneaktier, uden at der indføres indskrænkninger i aktiernes omsættelighed.

Dette vil føre til forbedrede muligheder for direkte kommunikation med alle
selskabets aktionærer om selskabets forhold, udøvelse af fortegningsprocedurer
og tilsvarende administration af aktionærernes rettigheder.



oooooo00000oooooo


Adgangskort med stemmeseddel til generalforsamlingen kan rekvireres senest 27.
april 2009 kl. 16.00, ved at
benytte vedlagte formular eller ved henvendelse til VP Investor Services på
telefon 43 58 88 66, på www.vp.dk/gf eller på www.dsv.com.

Såfremt De er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan De give DSV
A/S' bestyrelse fuldmagt til at stemme på Deres vegne ved at udfylde vedlagte
formular og sende den til DSV A/S, Banemarksvej 58, 2605 Brøndby så den er os i
hænde senest den 27. april 2009.

I henhold til aktieselskabslovens § 73, stk. 5, skal det oplyses, at
aktiekapitalen i DSV A/S udgør nominelt kr. 190.150.000,00, og hvert aktiebeløb
på kr. 1,00 giver 1 stemme på generalforsamlingen. Aktieudstedende
pengeinstitut er Danske Bank, hvorigennem aktionærerne kan udøve deres
finansielle rettigheder.

Med venlig hilsen
DSV


Kurt K. Larsen Jens Bjørn Andersen
Bestyrelsesformand Administrerende direktør