DSV, 689 - Nedsættelse af DSV's aktiekapital

13.04.2018
 

Selskabsmeddelelse nr. 689

På DSV's ordinære generalforsamling 8. marts 2018 blev det besluttet at nedsætte aktiekapitalen med nominelt DKK 2.000.000 ved annullering af 2.000.000 aktier af DSV's beholdning af egne aktier.

Der er ikke modtaget indsigelser mod kapitalnedsættelsen, og kapitalnedsættelsen er derfor efter registrering i Erhvervsstyrelsen endeligt gennemført 10. april 2018.

Efter annullering af de 2.000.000 tilbagekøbte aktier udgør DSV's aktiekapital nominelt DKK 188.000.000 svarende til 188.000.000 aktier á DKK 1.

Spørgsmål rettes til Executive Vice President, Investor Relations, Flemming Ole Nielsen på telefon 43 20 33 92.

Med venlig hilsen
DSV A/S