DSV A/S TILDELES KREDITVURDERINGEN BBB+ AF S&P GLOBAL RATINGS

19.09.2018

Selskabsmeddelelse nr. 712

S&P Global Ratings har 19. september 2018 tildelt DSV A/S (DSV) en langsigtet kreditvurdering på BBB+ med stabile fremtidsudsigter.

S&P udtaler, at “DSV’s kreditværdighed understøttes af virksomhedens størrelse, det omfattende transport- og logistiknetværk, en høj operationel effektivitet og branchens førende indtjeningsmarginer, en asset-light forretningsmodel med stærke pengestrømme samt en transparent finansiel strategi”.

“Det styrker DSV’s finansielle platform yderligere at få en kreditvurdering. Kreditvurderingen BBB+ reflekterer DSV’s robuste finansielle profil og ledende position i markedet,” siger Jens H. Lund, Group CFO i DSV.

Spørgsmål rettes til Executive Vice President, Investor Relations, Flemming Ole Nielsen på telefon 43 20 33 92.

Med venlig hilsen
DSV A/S

Vedhæftet fil