DSV, 308 - Delårsmeddelelse for 1. halvår 2008 (1. januar-30. juni 2008)

01.08.2008
FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 308

Delårsmeddelelse for 1. halvår 2008 (1. januar-30. juni 2008)

Væsentlige hovedtal for 1. halvår 2008 omfattende perioden 1. januar-30. juni
2008
• Nettoomsætningen udgør 17.472 millioner kroner
• Bruttofortjenesten udgør 3.674 millioner kroner
• Resultat af primær drift før særlige poster udgør 908 millioner kroner
• Resultat før skat udgør 1.190 millioner kroner
• DSV's andel af resultatet for 1.halvår  udgør 969 millioner kroner
• Udvandet justeret resultat pr. aktie for 1. halvår udgør 3,0 kroner, som
omregnet til helåret udgør 5,9 kroner
• Frie pengestrømme reguleret for køb af virksomheder udgør for perioden 352
millioner kroner

Resultatet for 1. halvår af 2008 betegnes af koncernledelsen som meget
tilfredsstillende.


Aftale om køb af XB Luxemburg Holdings 1 S.A. som er moderselskab i ABX
Logistics koncernen (”ABX”)
DSV har den 21. juni 2008 indgået aftale med 3i Group plc og 3i funds, ledelsen
i ABX samt andre aktionærer om køb af 100% af aktierne i moderselskabet i den
belgiske ABX koncern. Transaktionen forventes gennemført i 3. kvartal 2008 og
er betinget af godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder. Ansøgning
og godkendelsesprocessen forløber som planlagt.


Forventninger til 2008
For den nuværende aktivitet fastholder DSV de i årsrapporten 2007 udmeldte
forventninger til 2. halvår 2008.

Når de endelige godkendelser fra konkurrencemyndighederne vedrørende det
forventede køb af ABX foreligger og transaktionen gennemføres, vil DSV udsende
en fondsbørsmeddelelse, hvori akkvisitionen af ABX er indarbejdet i selskabets
forventninger. Denne vil indeholde yderligere informationer omkring ABX
integrationen og de forventede synergier, restruktureringer, arbejdskapital og
investeringer mv.



Med venlig hilsen
DSV