DSV, 630 - Årsrapport 2015

10.02.2016

Selskabsmeddelelse nr. 630

"2015 var et godt år for DSV. Vi vandt markedsandele inden for alle forretningsområder og realiserede stærk vækst i indtjening og pengestrømme. Det var først og fremmest Air & Sea divisionen, der drev væksten i indtjeningen, mens Road divisionen også leverede et godt comeback. 2015 blev året, hvor vi eksekverede på vores strategi om vækst via opkøb, og i januar 2016 blev købet af UTi Worldwide Inc. endeligt godkendt.  Nu forestår et stort arbejde med at integrere to globale logistikvirksomheder og løfte indtjeningen i UTi ", udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.

Væsentlige hovedtal for årsrapport 2015 (perioden 1. januar - 31. december 2015)

 

(DKK mio.) 4. kvartal 2015 4. kvartal 2014 ÅTD 2015 ÅTD 2014
Nettoomsætning           12.606           12.539           50.869           48.582
Bruttofortjeneste              2.830              2.615            11.201            10.297
Resultat af primær drift før særlige poster                 749                 649              3.050              2.624
Overskudsgrad 5,9% 5,2% 6,0% 5,4%
Conversion ratio 26,5% 24,8% 27,2% 25,5%
Justeret resultat                  2.211              1.835
Regulerede frie pengestrømme                  2.837              1.472
Udvandet justeret resultat pr. aktie á 1 kr.                  12,85              10,53
Udbytte pr. aktie, DKK (foreslået)                    1,70                1,60
        
Resultat af primær drift før særlige poster        
     Air & Sea                 492                 399              1.923              1.542
     Road                 197                 174                 918                 837
     Solutions                   63                   90                 242                 274
 

Resultat af 4. kvartal 2015
I fjerde kvartal af 2015 udgjorde nettoomsætningen 12.606 millioner kroner mod 12.539 millioner kroner i samme periode sidste år. Air & Sea divisionen realiserede et fald i nettoomsætningen, primært grundet lavere gennemsnitlige fragtrater, mens Road divisionen realiserede en organisk vækst på 3,9% og Solutions var på niveau med samme periode sidste år. Vækst i fragtmængderne i kvartalet udgjorde 6% for luftfragt, 1% for søfragt, 6% for Road og 7% for Solutions.

Bruttofortjenesten steg med 8,2% til 2.830 millioner kroner i fjerde kvartal 2015 mod 2.615 millioner kroner i samme periode sidste år. Air & Sea realiserede 9,0% organisk vækst og blev positivt påvirket af stigende volumen og højere bruttofortjeneste pr. forsendelse. Road realiserede 4,1% organisk vækst i bruttofortjenesten mens Solutions trods vækst i ordrelinjerne realiserede en bruttofortjeneste på niveau med samme periode året før.    

Resultat af primær drift før særlige poster udgjorde 749 millioner kroner mod 649 millioner kroner i samme periode sidste år. Den organiske vækst udgjorde 10,1%. Både Air & Sea og Road realiserede vækst i indtjeningen mens Solutions realiserede et fald.

Dividende
Baseret på årets resultat indstiller bestyrelsen til, at der udloddes ordinært udbytte på 1,70 kr. pr. aktie for 2015 (2014: 1,60 kr. pr. aktie).

Forventninger til 2016

Resultat af primær drift før særlige poster forventes at ligge i niveauet 3.100-3.500 millioner kroner
Finansielle omkostninger, netto forventes at ligge i niveauet 450 millioner kroner
Koncernens effektive skattesats forventes at ligge i niveauet 25%
I forbindelse med integrationen af UTi Worldwide Inc. forventes integrationsomkostninger i niveauet 1.500 millioner kroner. Integrationsomkostningerne forventes udgiftsført i 2016 og 2017 og vil blive ført som særlige poster i resultatopgørelsen.

Som følge af integrationen af UTi guides der ikke på forventninger til bruttofortjeneste og frie pengestrømme i 2016.

Investor-telekonference
Der afholdes investor-telekonference den 10. februar 2016, kl. 11.00. Yderligere information fremgår af selskabsmeddelelse nr. 629.

Henvendelse vedrørende årsrapporten
Spørgsmål rettes til:
 

Adm. direktør Jens Bjørn Andersen, telefon 43 20 30 40
Finansdirektør Jens H. Lund, telefon 43 20 30 40
Investor Relations Director Flemming Ole Nielsen, telefon 43 20 33 92
 

Denne meddelelse er ud over Nasdaq Copenhagen sendt til pressen, ligesom den er tilgængelig på www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

 

Med venlig hilsen
DSV A/S