DSV, 374 - Aktietilbagekøb i DSV A/S

07.02.2011

Selskabsmeddelelse nr. 374

Den 29. oktober 2010 igangsatte DSV det offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 361 af 29. oktober 2010. I henhold til programmet vil DSV A/S i perioden frem til 16. februar 2011 købe egne aktier op til en maksimal værdi af DKK 600.000.000, dog maksimalt 6.000.000 stk. aktier svarende til 2,87% af den nuværende aktiekapital i DSV A/S.Programmet udføres efter ”Safe Harbour” bestemmelserne i EU’s forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003. DSV vil derfor hver 7. handelsdag offentliggøre de akkumulerede køb under programmet.

Handelsdag      Tilbagekøbt antal       Gennemsnitlig handelskurs         Beløb DKK
Akkumuleret for handelsdag 1-63 4.647.490 116,81 542.868.971
64:  28. januar 2011 139.257 116,04 16.159.382
65:  31. januar 2011 91.135 113,85 10.375.720
66:  1. februar 2011 2.911 116,40 338.840
67: 2. februar 2011 122.777 116,26 14.274.054
68: 3. februar 2011 25.000 115,84 2.896.000
69: 4 .februar 2011 4.064 115,99 471.383
70: 7. februar 2011 108.400 116,34 12.611.256
Akkumuleret for handelsdag 1-70 5.141.034 116,71 599.995.606

DSV’s samlede aktietilbagekøb i perioden fra den 29. oktober 2010 til den 7. februar 2011 udgør hermed 5.141.034 stk. aktier til en samlet anskaffelsessum på 600 millioner kroner. Det offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram er herefter afsluttet og de tilbagekøbte aktier vil delvis blive anvendt til afdækning af koncernens incitamentsprogram. Der vil blive stillet forslag til selskabets generalforsamling om, at aktier, som ikke anvendes til afdækning af selskabets incitaments-program, annulleres. Det forventes, at hovedparten af de tilbagekøbte aktier vil blive annulleret.

Per dags dato ejer DSV A/S således i alt 5.115.061 stk. aktier á nominelt 1 kr. i DSV A/S, svarende til 2,45% af det samlede antal udstedte aktier på 209.150.000 stk. 

Seneste anmeldelse var pr. 27. januar 2011, hvor det blev anmeldt, at DSV A/S ejede 2,21% af selskabets aktiekapital.

 

Spørgsmål rettes til finansdirektør Jens H. Lund på telefon 43 20 30 40.

Med venlig hilsen

DSV

Jens Bjørn Andersen            Jens H. Lund                        
Adm. direktør                         Finansdirektør