DSV, 448 - Afslutning af et aktietilbagekøbsprogram og nedsættelse af aktiekapitalen i DSV A/S

23.04.2012

Selskabsmeddelelse nr. 448

Den 21. februar 2012 igangsatte DSV det offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram, jf. selskabsmeddelelse nr. 435 af 21. februar 2012. I henhold til programmet vil DSV A/S i perioden fra 21. februar til 23. april 2012 købe egne aktier op til en maksimal værdi af DKK 200.000.000, dog maksimalt 2.000.000 stk. aktier svarende til 1,05 % af den daværende aktiekapital i DSV A/S. Programmet er udført efter "Safe Harbour" bestemmelserne i EU's forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003.

Handelsdag Tilbagekøbt
antal
Gennemsnitlig handelskurs Beløb DKK
Akkumuleret for handelsdag 1-35 1.388.316 127,16 176.540.766
36: 13. april 2012 32.500 124,54 4.047.518
37: 16. april 2012 30.000 123,53 3.705.750
38: 17. april 2012 10.000 124,67 1.246.670
39: 18. april 2012 30.000 125,61 3.768.180
40: 19. april 2012 26.500 125.92 3.336.801
41: 20. april 2012 35.000 123.96 4.338.460
42: 23. april 2012 24.900 121,12 3.015.838
Akkumuleret for handelsdag 1-42 1.577.216 126,81 199.999.983

DSV's samlede aktietilbagekøb i perioden fra den 21. februar 2012 til den 23. april 2012 udgør således 1.577.216 stk. aktier til en samlet anskaffelsessum på 200,0 millioner kroner. Det offentliggjorte aktietilbagekøbsprogram er herefter afsluttet, og de tilbagekøbte aktier vil delvist blive anvendt til afdækning af koncernens incitamentsprogram. Der vil blive stillet forslag til selskabets generalforsamling om, at aktier, som ikke anvendes til afdækning af selskabets incitaments-program, annulleres.

På DSV's ordinære generalforsamling den 21. marts 2012 blev der efter bestyrelsens indstilling truffet beslutning om at nedsætte selskabets aktiekapital med nominelt 2.000.000 kroner ved annullering af 2.000.000 stk. egne aktier svarende til 2.000.000 stemmerettigheder. Ved udløb af 4 ugers fristen den 18. april 2012 var der ikke anmeldt krav, som krævede opfyldelse eller sikkerhedsstillelse, og registreringen af nedsættelsen af aktiekapitalen er herefter endeligt gennemført. DSV's aktiekapital udgør herefter nominelt DKK 188.000.000 fordelt på 188.000.000 stk. aktier á nominelt 1 kr. svarende til 188.000.000 stemmerettigheder.

Pr. dags dato ejer DSV A/S 3.253.166 stk. aktier á nominelt 1 kr. i DSV A/S, svarende til 1,73 % af det samlede nuværende antal udstedte aktier på 188.000.000 stk.

Seneste anmeldelse var pr. 12. april 2012, hvor det blev anmeldt, at DSV A/S ejede 2,72 % af selskabets daværende aktiekapital.

Spørgsmål rettes til Investor Relations Manager Flemming Ole Nielsen på telefon +45 43 20 30 40.

 

Med venlig hilsen

DSV

 

Flemming Ole Nielsen

Investor Relations Manager