DSV, 486 - Årsrapport 2012

20.02.2013

Selskabsmeddelelse nr. 486

"I et transportmarked, der også i 4. kvartal af 2012 har været svagt, er vi stolte af at kunne fremlægge et godt kvartalsregnskab samt et resultat for hele 2012, der overordnet lever op til de forventninger, vi præsenterede ved årets start. Vi har i 2012 arbejdet hårdt på at levere en god service til vores kunder, og samtidig har omkostningsstyring og virksomhedsopkøb været højt på dagsordenen. Vi forventer ikke en markant forbedring af markedsudviklingen i 2013, men der er grund til forsigtig optimisme for DSV. Vi står stærkt rustet og forventer vækst i det kommende år", udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.

Væsentlige hovedtal for årsrapport 2012 (perioden 1. januar — 31. december 2012)

(DKKm) 2011 2012
Nettoomsætning 43.710 44.912
Bruttofortjeneste 9.819 10.054
Resultat af primær drift før særlige poster (EBITA) 2.426 2.540
EBITA margin 5,6% 5,7%
Conversion ratio 24,7% 25,3%
Resultat før skat 1.995 2.019
Frie pengestrømme 1.829 1.402

Resultatet for regnskabsåret 2012 betegnes af koncernledelsen som tilfredsstillende. Bestyrelsen foreslår at forhøje udbytte til 1,25 kr. pr. aktie mod et udbytte på 1,00 kr. pr. aktie for 2011.

Forventninger til 2013
DSV har følgende forventninger til 2013:

  • Bruttofortjenesten forventes at ligge i niveauet 10.100 — 10.500 millioner kroner
  • Resultat af primær drift før særlige poster forventes at ligge i niveauet 2.550 — 2.750 millioner kroner
  • Finansielle nettoomkostninger forventes at ligge i niveauet 300 millioner kroner
  • Koncernens effektive skattesats forventes at ligge i niveauet 26 %
  • Frie pengestrømme, før eventuelle køb og salg af virksomheder, forventes at ligge i niveauet 1.750 millioner kroner

Investor-telekonference
Der afholdes investor-telekonference den 20. februar 2013, kl. 10.30 CET. Yderligere information fremgår af selskabsmeddelelse nr. 484.

Henvendelse vedrørende årsrapporten:
Spørgsmål rettes til adm. direktør Jens Bjørn Andersen, telefon 43 20 30 40 eller finansdirektør Jens H. Lund, telefon 43 20 30 40.

Denne meddelelse er udover NASDAQ OMX Copenhagen sendt til pressen, ligesom den er tilgængelig på www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

Med venlig hilsen
DSV

Jens Bjørn Andersen            Jens H. Lund                        
adm. direktør                         finansdirektør