Selskabsmeddelelse nr. 502
Disclaimer
Informationen heri må ikke udgives, offentliggøres eller distribueres, direkte eller indirekte, i eller til USA, Canada, Japan eller Australien eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan udgivelse, offentliggørelse eller distribution er ulovlig.
Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i DSV A/S i USA, Canada, Japan eller Australien eller i nogen anden jurisdiktion.
DSV A/S har i dag gennemført en bookbuilding proces for udstedelse af fastforrentede, ikke-efterstillede, usikrede obligationer for 1,0 milliard danske kroner. Obligationernes løbetid er 7 år med udløbsdato d. 24. juni 2020. Obligationerne har en stykstørrelse på 10.000 kr. og er fastforrentede med en pålydende rente på 3,50% p.a.
Nettoprovenuet vil blive anvendt til DSV-koncernens almindelige finansieringsformål.
Danske Bank og Nordea har ageret som joint bookrunners.
DSV A/S har til hensigt at anmode om at obligationerne optages til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen A/S.
Spørgsmål rettes til Investor Relations Director Flemming Ole Nielsen på telefon +45 43 20 30 40.
Med venlig hilsen
DSV A/S