DSV, 655 - DSV A/S udsteder virksomhedsobligationer

14.09.2017

Selskabsmeddelelse nr. 655

Disclaimer

Informationerne i denne selskabsmeddelelse må ikke hverken direkte eller indirekte udgives, offentliggøres eller distribueres i eller til USA, Canada, Japan eller Australien eller nogen anden jurisdiktion, hvor en sådan udgivelse, offentliggørelse eller distribution er ulovlig.

Denne selskabsmeddelelse udgør ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i DSV A/S i USA, Canada, Japan eller Australien eller i nogen anden jurisdiktion.

DSV A/S har i dag prisfastsat en udstedelse af ikke-efterstillede, usikrede obligationer med en samlet hovedstol på 200.000.000 euro og med udløb i 2024.

Obligationerne udstedes den 20. september 2017 med en kuponrente på 1,75% og afregnes til kurs 99,511%. Der vil blive ansøgt om at gøre obligationerne tilgængelige for køb og salg på Nasdaq Copenhagen A/S.

Nettoprovenuet fra udstedelsen af obligationerne vil blive anvendt til generelle forretningsmæssige formål, herunder delvis tilbagebetaling af bankgæld.

Obligationerne er arrangeret af Danske Bank A/S, ING Bank N.V., Nordea Bank AB og Nykredit Bank A/S.

 

Kontaktpersoner

Flemming Ole Nielsen, Investor Relations Director, telefon 43 20 33 92, flemming.o.nielsen@dsv.com

Ronni Funch Olsen, Investor Relations Officer, telefon 43 20 31 93, ronni.f.olsen@dsv.com

 

Med venlig hilsen

DSV A/S